Jyllands-Posten præsenterer Bilradio, en podcast om biler. Hver uge giver værten Christian Schacht dig de mest interessante nyheder, tager aktuelle emner op og vurderer bilerne i testgaragen. Spørgsmål til Bilradio: biler@jp.dk

Episode List

BMW overrasker: Ny i3, kæmpe-iX5 og elektrisk M3 på vej

Jun 19th, 2026 12:57 PM

I denne uges Bilradio handler det især om BMW, der både har danske priser på den nye i3, en elektrisk iX5 på vej og en rigtig M-udgave af i3 i støbeskeen. BMW har fart på, og den nye BMW i3 kan nu bestilles i Danmark. Første udgave bliver i3 50 xDrive First Edition, og den lægger hårdt fra land med 469 hk, firehjulstræk og 800 volt-teknik. Pakken er også tung på udstyr. BMW har blandt andet lagt M Sportpakke, M-bremser, head-up display og 22 kW AC-opladning med i standardudstyret. Dermed rammer bilen direkte ind i Mercedes-Benz’ nye elektriske C-Klasse, som på papiret har kortere rækkevidde og fremstår mere nøgternt udstyret. Det mest interessante ved BMW’s pris er dog ikke kun First Edition-udgaven i sig selv. Det er, hvad den lover for de billigere udgaver af i3. Når BMW kan lægge en så veludstyret topversion på et niveau, der ikke virker afskrækkende i klassen, peger det på, at de kommende standardversioner kan blive særdeles skarpt prissat. Og BMW stopper ikke ved i3. Mærket har også en ny fuldelektrisk iX5 på vej med et enormt batteri, og samtidig arbejder tyskerne på en rigtig M-udgave af den nye i3. Den skal vise, om fremtidens M3 kan overleve skiftet fra benzin til strøm uden at miste nerven. Resten af ugens Bilradio: Leapmotor presser prisen i Danmark Kia PV5 får syv sæder til under 300.000 kr. Dacia Spring rykker tættere på Renault Twingo Porsche Taycan får falske gearskift FDM og ADAC advarer om ladekøer sydpå NAF-test viser enorme forskelle på lynladning LEGO og Koenigsegg sætter rekord på Goodwood Hill Testgaragen: Mercedes-Benz GLB 250+ Lytterspørgsmål. Vært: Christian Schacht Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Cecilie Aagaard HansenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Helt nye amerikanske elbiler lander i Danmark til udsalgspris

Jun 12th, 2026 11:00 AM

Ugens udgave af Bilradio afslører en opsigtsvækkende manøvre, hvor helt nye amerikanske elbiler kommer til Danmark ad usædvanlige kanaler med en potentielt stor besparelse. Det plejer at være de tyske luksusmærker, der løber med opmærksomheden, men i denne uge skifter fokus til USA. En jysk bilforhandler henter helt nye, elektriske luksusbiler fra det amerikanske mærke Cadillac direkte hjem til Danmark, og bilhuset bliver samtidig officielt servicecenter for det ikoniske mærke. Takket være de danske afgiftsregler for elbiler kan de amerikanske luksusvogne lande på dansk jord med en stor besparelse i forhold til, hvad bilerne koster på det store tyske marked. Kåringen af Polestar 2 som Årets Brugtbil 2026 bliver også behandlet grundigt. Bilerne bliver revet væk, og udbuddet er i frit fald. Polestar 2 vinder på sit skarpe design og stærke software, selvom man skal huske, at undervognskomforten ikke helt matcher de dyrere biler i klassen. Priserne på brugte elbiler stiger nu samtidig over en bred kam, og det bliver analyseret af Jan Lang. Det kan du også høre om i denne uge: • Mercedes GLC 250: Ny elektrisk suv med 354 hk. • Leasingduel: VW ID.3 Neo slår ID. Polo på økonomien.• Tesla FSD-chok: »Full Self-Driving« lynhurtigt godkendt i Danmark.• Norsk rækkeviddetest: BMW iX3 ruller 781 km i stor maratontest.• Kia PV5: Syvsæders elektrisk formbrød klar til priskrig mod ID. Buzz.• Audi Nuvolari: Tophemmelig hypersportsvogn med V8-hybrid og 1.001 hk.• Audi Q7: Ny generation dropper el og satser på diesel med V6-motor.• Renault Twingo: Billig bybil er et forfriskende indslag. Vært: Christian Schacht Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Cecilie Aagaard HansenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Er det her Danmarks billigste privatleasing?

Jun 5th, 2026 3:00 AM

Renault Twingo lokker med usædvanligt billig privatleasing, men regnestykket er ikke helt så enkelt. I ugens Bilradio ser Christian Schacht og Jan Lang også på billige konkurrenter, VW Tourans farvel og et stærkt comeback fra Tesla. Kampen om de billige elbiler er blevet skarpere, og i denne uges Bilradio ser Christian Schacht og Jan Lang nærmere på det tilbud, der lige nu er Danmarks billigste privatleasing. Det handler først og fremmest om den nye elektriske Renault Twingo E-Tech Evolution, der lokker med lav månedlig ydelse og lav udbetaling. De taler også om BYD Dolphin Surf Boost, der har større batteri, længere rækkevidde og en skarp leasingpris, og om Opel Grandland, hvor importøren har sænket prisen markant og samtidig fundet et gammelt modelnavn frem igen som kampagnevariant. Resten af ugens emner i Bilradio: Auf Wiedersehen, VW Touran: Den praktiske familiebil takker af efter 24 år, og de ser på det rødglødende brugtmarked. Cupra Tindaya: Den vilde konceptbil med Batmobil-udtryk er officielt godkendt til produktion. Bilsalget i maj: Elbilerne sætter rekord, og Tesla er tilbage på førstepladsen. Top 20: Overblikket over de mest solgte bilmærker i Danmark lige nu. Cadillac Lyriq: Den oversete amerikanske luksus-elbil lander i Danmark via parallelimport. Peugeot E-408: En fransk elbil dukker op på Bilbasen uden om den danske importør. Testgaragen: De fælder dom over den dristige Toyota C-HR+ som elbil. Lytterspørgsmål: Ny elbil skal erstatte den gamle Clio-stationcar. Vært: Christian Schacht Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Cecilie Aagaard HansenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

BMW’s fremragende elbil lander til en overraskende pris

May 29th, 2026 11:00 AM

Den nye BMW iX3 har allerede fyldt godt i bilsnakken i år. Nu bliver den endnu mere interessant. I denne uges Bilradio taler Christian Schacht og Jan Lang om den nye iX3 40, som bliver den billigste udgave af BMW’s nye elektriske SUV. Den får baghjulstræk, 320 hk og en officiel rækkevidde på op til 628 kilometer. Det lyder måske som en klassisk basisudgave, hvor man har pillet pynten af juletræet. Men her er der stadig masser af bil tilbage. Samtidig lander prisen lavere, end mange havde ventet. Pointen er, at mange danskere næppe har brug for firehjulstræk eller topudgaven. Derfor kan iX3 40 meget vel blive den model, der rammer flest. Ferrari går på strøm Bilradio vender også den første rigtige elbil fra Ferrari. Den hedder Ferrari Luce, og den har allerede sat ild til både fans, investorer og kommentarfelter. På papiret er den helt vanvittig. Fire elmotorer, 1.035 hk, 0-100 km/t på 2,5 sekunder og en topfart på over 310 km/t. Batteriet er på 122 kWh, og rækkevidden er over 500 kilometer. Men spørgsmålet er ikke kun, hvor hurtigt den kører. Det handler også om, hvorvidt en Ferrari uden benzinmotor stadig føles som en Ferrari. Og så er der diskussionen om bilens pudsige design. Det taler Bilradio også om • Lexus RZ350, Kia EV5 og status på brugtbilmarkedet. • Alpine åbner i Danmark. • Mercedes-AMG GT 4-Door Coupé kommer som rendyrket elbil. • Fiat Grizzly bliver næste store model i Panda-familien. • Clever hæver priserne og tester V2X-teknologi med Polestar. • I testgaragen står Toyota Aygo X Hybrid. • Der er også lytterspørgsmål. Vært: Christian Schacht Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Cecilie Aagaard HansenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Er det her Danmarks nye bilfavorit?

May 22nd, 2026 11:00 AM

Bilradio vender blikket mod Skoda Epiq, der ligner den mest seriøse bejler til titlen som Danmarks mest solgte elbil. Eksperterne ser også nærmere på den elektriske genfødsel af den legendariske 2CV, der skal gøre elbilen tilgængelig for alle. I ugens episode af Bilradio dykker Christian Schacht og Jan Lang ned i et af de mest interessante spørgsmål på det danske elbilmarked lige nu. Alle taler om de store, dyre elbiler med voldsomme hk, men spørgsmålet er, om vi har glemt det mest basale: Hvad er det, vi egentlig har brug for i en bil til hverdagsbrug? Svaret kan meget vel være Skoda Epiq. Selvom bilen på overfladen kan virke som en helt ordinær el-SUV, er der meget, der tyder på, at den står til at overtage titlen som Danmarks mest solgte bil. De kigger også nærmere på genoplivningen af en sand legende, når Citroën vækker 2CV-navnet til live som en helt elektrisk bybil. Planen er intet mindre end at demokratisere elektrisk mobilitet med en pris under 15.000 euro, og i studiet diskuterer de, om det er opskriften på at gøre nye biler tilgængelige for almindelige europæiske bilister igen. Ugens øvrige emner i Bilradio: • Stellantis’ massive »FaSTLAne 2030«-offensiv• Volvo EX60: Den nye rækkeviddekonge med 810 km• Mercedes-AMG GT: Når 1.169 hk møder Formel 1-teknologi• AutoIndex 2026: BMW tilbage på toppen og en svær tid for Audi• Fords nye kurs: Rally-arv og fransk samarbejde• Advarsel: Sådan undgår du en ekstraregning ved leasing• Guide til bilferien: Sådan sparer du penge på benzin og strøm• Nissan Leaf vender tilbage med lavere pris• Xpeng G9: Ladehastighed og luksus tre år efter lanceringen Vært: Christian Schacht Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper Nesheim RisgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Get this podcast on your phone, Free

Create Your Podcast In Minutes

  • Full-featured podcast site
  • Unlimited storage and bandwidth
  • Comprehensive podcast stats
  • Distribute to Apple Podcasts, Spotify, and more
  • Make money with your podcast
Get Started
It is Free