Et år med Trump: Magt og utilregnelighed
Trump har i dag været tilbage ved magten i USA i et år. Et år præget af en ubønhørlig udøvelse af magt og en grænseløs udforskning af embedets grænser. Det understreges af angrebet på Venezuela, trusler om at overtage Grønland og tilsviningen af Ukraines præsident Zelenskyj i Det Hvide Hus. Samtidig kæmper amerikanerne fortsat med stigende leveomkostninger og generel manglende økonomisk fremgang. Så hvad skal vi forvente os af Trump-administrationen herfra? Gæster: Berlingskes internationale kommentator, Birgitte Borup og Berlingskes korrespondent i USA, Jacob Heinel Jensen Vært: Christine RandaSee omnystudio.com/listener for privacy information.
NATO's dødskamp
Præsident Trumps trusler om at overtage kontrollen med Grønland har sendt NATO ud i en eksistentiel krise. Imens sidder de og fryder sig i Moskva og Beijing. Spørgsmålet er om NATO-alliancen, og dermed sikkerhedsfundamentet for Danmark og resten af Europa, kan reddes? Gæst: Simon Kruse, Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent Vært: Julie Lindhardt Høimark See omnystudio.com/listener for privacy information.
Lyt til Berlingske: Diplomater på afveje, klasseværelseskrig, og Susse Wolds næste kapitel
I dagens udsendelse låner vi Pilestræde ud til Lyt til Berlingske. Berlingskes nye lydpakke, hvor skiftende værter udvælger og præsenterer noget af Berlingskes bedste journalistisk fra det seneste døgn, som du kan lytte til på vej hjem fra arbejde, når du løber en tur eller laver mad. I weekendens Lyt til Berlingske kan du høre om topdiplomater i illoyalt spil, en britisk lærer, der blev truet for sin undervisning i tolerance, og Susse Wolds vej tilbage til livet. Det er chefredaktør Pierre Collignon, der har udvalgt dagens historier og er vært på programmet. Du kan abonnere på Lyt til Berlingske her og høre Pierre Collignon fortælle om konceptet her Oplæser: Caroline Toft BaunkjærProducer: Caroline Toft Baunkjær og Frederik Riis-Jacobsen See omnystudio.com/listener for privacy information.
Angreb eller blokade: To scenarier for en amerikansk invasion af Grønland
Kampen om Grønland er ikke blevet mindre efter mødet i Washington. Danmark og en række andre NATO-lande har sendt tropper nordpå, og tanken om en amerikansk invasion er ikke så fjern, som den var engang. I dagens Pilestræde udfolder Berlingskes forsvarsjournalist Andreas Lindqvist, hvad der ville ske, hvis man tænker den skræmmende tanke til ende. Vært: Julie Lindhardt Høimark See omnystudio.com/listener for privacy information.
Skæbnemødet i Washington
Uenighederne mellem USA og Kongeriget Danmark består. Det var konklusionen fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen efter, at han og Grønlands minister for udenrigsanliggender Vivan Motzfeldt onsdag mødtes med USA's vicepræsident J.D. Vance og udenrigsminister Marco Rubio. Så hvad fik Danmark og Grønland egentlig ud af mødet, der var udråbt til at være skæbnesvangert for Rigsfællesskabet? Og hvor efterlader det her konflikten, der truer med at ødelægge ikke bare forholdet mellem USA og Danmark, men hele NATO-alliancen? Gæster: Bent Winther, Berlingskes politiske kommentator og Peter Suppli Benson, Berlingskes nordiske korrespondent Vært: Jacob RosenkrandsSee omnystudio.com/listener for privacy information.