Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I Kampen om historien vil vært og historiker Asser Amdisen og skiftende gæster hver uge gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger. Lyddesign: Martha Winther Hør alle afsnit i DR Lyd.

Episode List

Pompeji - katastrofen der frøs tiden

Aug 25th, 2026 3:00 AM

I år 79 efter vor tidsregning blev byerne Pompeji og Herculaneum dækket af aske efter et gigantisk udbrud af vulkanen Vesuv. Dermed blev dele af byerne og deres indbyggere fanget under de metertykke bunker af aske - og det har de været lige siden. Denne sommer havde en ny National Geographic-serie om Pompejis ødelæggelse så premiere, hvor skuespilleren Tom Hiddleston agerer vært. I dette afsnit dykker Kampen om historien ned i asken og ruinerne af Pompeji, og hvad der egentlig skete med den by, der forsvandt. Og så diskuteres det, hvordan den nyeste serie om Pompeji fungerer - rammer den plet, eller er det for meget Hollywood? Gæster: Sander Funch, historiker og Mie Ellekilde, historiker. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.

Det glemte slag om Danmark

Aug 18th, 2026 3:00 AM

Myterne om Knud den Store er mange. Den mægtige konge, der i sin samtid blev sammenlignet med Gud, og som regerede både Danmark og England, fik ikke sit navn uden årsag. I dag fortæller Kampen om historien om Slaget ved Helgeå, hvor Knud den Store udkæmpede et stort slag mod sine naboer og undgik at tabe magten. Dermed skabte han fundamentet for den centralmagt, som i de forløbne 1000 år er blevet konsolideret og omtrent 800 år efter blev til en nationalstat med et folk i - nemlig vores nationalstat med vores folk i. Gæst: Anders Lundt Hansen, historiker. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.

Den amerikanske revolution - da USA var underdog

Aug 11th, 2026 3:00 AM

Verdens stærkeste militære magt bliver lige nu fulgt med både skeptiske og nervøse øjne af resten af verden. Noget af det vi oplever er helt nyt, mens andet faktisk stammer fra den tid, hvor man for første gang opfandt Amerikas Forenede Stater. Så hvilken arv har vi taget med videre fra den amerikanske revolution, og hvilken indflydelse har den haft på vores demokratis fundament? Det ser vi nærmere på i dette afsnit af Kampen om historien. Gæst: Anne Mørk, historiker. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.

Happy birthday, USA! Fra koloni til supermagt

Aug 4th, 2026 3:00 AM

Journalister elsker at kalde alting historisk, men den 4. juli 1776 blev der i dén grad underskrevet et historisk dokument. I år er det 250 år siden, USA blev til, hvilket bestemt ikke skete uden tværslag, men sjældent har en række underskrifter i sådan en grad ændret verden på godt og ondt. Denne udsendelse af Kampen om historien handler om fødslen af USA - og ikke mindst om, hvordan lige netop dén begivenhed har formet vores tid. Gæst: Anne Mørk, historiker. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.

Hvem var de første turister?

Jun 23rd, 2026 3:00 AM

Om lidt er sommeren over os, og for de fleste danskere betyder det, at de lige om lidt vælter ud i verden i fly, biler og busser for at søge det anderledes og det ukendte - eller nogle gange præcis det samme, som tilfældet var sidste år. I dette afsnit af Kampen om historien følger vi i hælene på nogle af de første turister i Europa - nemlig hertugfamilien fra Augustenborg. Gæster: Mikkel Venborg Pedersen, etnolog Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Get this podcast on your phone, Free

Create Your Podcast In Minutes

  • Full-featured podcast site
  • Unlimited storage and bandwidth
  • Comprehensive podcast stats
  • Distribute to Apple Podcasts, Spotify, and more
  • Make money with your podcast
Get Started
It is Free