Vær flue på væggen, når parterapeut Katrine Axholm reder verden ét parforhold ad gangen. Gennem samtaler med forskellige par får du indsigt i, hvad andre mennesker slås med i det vigtigste forhold af dem alle: Kærligheden. Katrine Axholm hjælper parrene med at blive bedre til at tale sammen, være modige og turde vise deres sårbarhed eller måske få sagt de svære ord: Jeg vil skilles. Sammen med parret vil du blive klogere på dig selv og dit eget kærlighedsliv. Du kan skrive ind til programmet,...
View more

Episode List

Lyt til 'Mødrene' fra Radio IIII

Jul 6th, 2025 4:00 AM

Caspar Eric er født med cerebral parese. Han har både skrevet digte om at leve med et handicap og forsøgt at være en stemme i diverse debatter. Og alligevel har han aldrig rigtig snakket med sin mor om, hvordan det var for hende.  I Mødrene spørger digter, handicapaktivist og cp’er, Caspar Eric, hvad det værste og det bedste ved at have et barn med et handicap er. Og så taler han endelig med sin egen mor om det. Både for at finde nuancerne i det smukke og det hårde, men også for at finde ud af, hvad det faktisk vil sige, at leve med et handicap i dagens Danmark. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I parterapi med Bau og Stine: "Vi øver os i kærligheden"

Dec 29th, 2024 4:00 AM

Bau og Stine var med i det første program, og her møder vi dem seks måneder senere. De har rykket sig helt vildt, og Katrine er så glad og rørt på deres vegne. De har fået øje på nogle af deres mønstre og er bedre til hver især at tage ansvar og reparere, når det går galt mellem dem. I det her program arbejder de videre med deres forhold, som blandt andet er belastet af, at Bau er styret af en gammel forsvarsmekanisme, som påvirker ham, når Stine ikke er hjemme.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I parterapi med Stine: "Jeg skulle være den dygtige pige"

Dec 22nd, 2024 4:00 AM

I dette afsnit fortæller Stine om at være vokset op som ene- og ønskebarn hos sine forældre. I Stines familie var det vigtigt at leve op til forældrenes forventninger og omverdenens billede af at være en dygtig pige. Det har betydet, at Stine har haft meget høje krav til sig selv og dermed også til sin mand Bau. Tingene skal gøres på en bestemt måde, og hjemmet skal holdes pænt og ryddeligt. Stine har ikke lært at bede om hjælp. Hun har lært at klare tingene selv, og med en mand med ADHD betyder det, at hun står med det meste i husholdningen. Lige indtil hun eksploderer og aktiverer Baus følelse af utilstrækkelighed. Det taler vi om i dagens program.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I parterapi med Kirstine: "Har jeg betydning for dig?"

Dec 15th, 2024 5:00 AM

Kirstine længes efter at føle sig forbundet med sin mand Kenneth. Han arbejder som kok, og når han går i gang i køkkenet derhjemme, er der fart på, og Kirstine kommer nemt til at føle sig glemt. Den følelse kender hun godt fra sin barndom. Det taler vi om i dette afsnit, hvor Kirstine også får øje på en mere hensigtsmæssig måde at nå ind til Kenneth fremfor den kritik og utilfredshed, hun plejer at møde ham med, og som blot skubber ham længere væk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I parterapi med Kenneth: "Jeg trækker mig, når du bliver kritisk!"

Dec 8th, 2024 5:00 AM

Hvad gør det i et kærlighedsforhold, når den ene er meget kritisk, men indenunder kritikken længes efter samhørighed og nærhed? Hvad gør det, når den anden så gerne vil gøre det godt og gøre sin familie glad, men som trækker sig, når kritikken bliver for meget? Det er det mønster, Kenneth og Kirstine skaber sammen, og i dette afsnit kommer vi lidt tættere på, hvad der får Kenneth til at handle, som han gør.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Get this podcast on your phone, Free

Create Your Podcast In Minutes

  • Full-featured podcast site
  • Unlimited storage and bandwidth
  • Comprehensive podcast stats
  • Distribute to Apple Podcasts, Spotify, and more
  • Make money with your podcast
Get Started
It is Free