Kongerækken

Blindhedens historie 3: Virksomhedens og trøstens bolig

Det franske blindeinstitut i Paris blev en inspiration for det øvrige Europa, og i 1805 kom danskere på besøg og tog ideerne med tilbage til Danmark. I 1811 blev dørene slået op i et privat blindeinstitut under den såkaldte Kjæde-Orden. Men det blev en spæd start. Der var plads til blot 12 elever.Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

Blindhedens historie 2: Blindt potentiale

Længe var flertallet af blinde henvist til et liv med tiggeri, men i oplysningstiden begyndte der at ske noget.Den blinde komponist og sangerinde Maria Theresia Paradis (som i øvrigt udviklede sin egen form for punktskrift) skabte opmærksomhed om blindesagen, og det var med til at bane vejen for den første moderne institutioner for blinde i Paris i 1785. Nu skulle blinde lære at forsørge sig selv.Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

Blindhedens historie 1: Stakkel eller geni?

I en serie på seks afsnit dykker Kongerækken ned i blindhedens historie - en kulturhistorie, som i den grad fortæller meget om samfundet og synet på marginaliserede grupper gennem tiden.Vi begynder i antikken, hvor blinde skikkelser spiller en rolle allerede i den allertidligste europæiske litteratur.Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

Korstogene 4: Korstog alle vegne

Oftest forbinder vi korstogene med Mellemøsten, men det foregik mange steder, både på vore breddegrader i Østersøen og i Spanien. For mens korstogsbevægelsen mistede grebet om Det Hellige Land, så opnåede man store sejre under og reconquistaen på den Den Iberiske Halvø samt Valdemar Sejr i Baltikum.Men efterhånden som middelalderen skred frem, blev det stadigt sværere at forene kristenheden i et stort, fælles projekt. Og 1500-tallets splittelse mellem protestanter og katolikker blev det endelige dødsstød for den engang så stærke korstogsbevægelse.

Korstogene 3: Saladin og Richard Løvehjerte

I anden halvdel af 1100-tallet var korsfarerstaterne i Mellemøsten presset af en ny mægtig fjende, Saladin, der havde samlet den muslimske verden. Samtidig prægede indre splid magthaverne i Jerusalem og hjælpen fra Europa var ikke lige så stabil som tidligere. Alligevel rystede det hele den kristne verden, da Jerusalem blev erobret af Saladin i 1187.