Som 20-årig fik Sigurd Hartkorn Plaetner konstateret den alvorlige og uhelbredelige sygdom, sclerose. Her 14 år senere, er han klar til at fortælle om det - ikke om selve sygdommen, men om, hvad den har gjort ved hans måde at være i verden på. Vi skal hele vejen fra marokkanske natklubber og endeløse drukture til depressioner og frygten for at dø før sine forældre. Det er en serie, der handler om at leve i skjul for, på trods af og i kraft af det, man ikke kan ændre. Podcasten er produceret ...
View more

Episode List

1: Når verden vælter

Jun 16th, 2024 5:12 PM

Pludselig begyndte Sigurds verden at vælte. Ikke metaforisk, men konkret. Han troede hele tiden, at vægge, træer og spejle faldt ned over ham – og fænomenet, som han i starten tilskrev for mange byture og for lidt søvn, blev pludselig alvorligt, da han blev hastet ind på Bispebjergs Akutneurologiske Afdeling.See omnystudio.com/listener for privacy information.

2: Sansestorm

Jun 16th, 2024 5:14 PM

Sigurd oplevede, at hans omverden talte sorgens, klinikernes og forbandelsernes sprog, men den voldsomme besked sendte meget uventet ham selv ud i den smukkeste sansestorm, han nogensinde har oplevet. Synet af den helt tidlige morgendis over søerne og af en sølvpoppel i blæsevejr. Krokusser i skovbunden, helikoptere på nattehimlen, at vaske hænder i lunt vand - alt var sanseligt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

3: Terrorangrebet

Jun 16th, 2024 6:10 PM

Som ung er Line på Bali med sin højskole, da et terrorangreb rammer deres fælles stambar. Flere af hendes medstuderende dør i angrebet, og da Line 20 år senere får konstateret sclerose, bliver hun sendt direkte tilbage til natten på Bali.See omnystudio.com/listener for privacy information.

4: Ind i natten, ud i verden, op i universet

Jun 16th, 2024 6:12 PM

Sigurd træffer en beslutning om ikke at ville ind i sorgen. I stedet drager han ud i natten og rejser ud i verden. Morgenfester, modefester og piratfester. Abu Dhabis ørken, Yemens hustage og de marokkanske bjerge – Sigurd gør alt, hvad han kan, for ikke at forholde sig til sin sygdom. Men uanset, hvor langt ud på natten eller verdenskortet, han kommer, er det ikke nok, og han begynder derfor at lave underlige logiske konstruktioner som sin redningsplanke.See omnystudio.com/listener for privacy information.

5: En mærkelig form for lykke

Jun 16th, 2024 6:27 PM

Bashar har ikke fortalt sine forældre, at han har sclerose, og han vil gøre alt for, at de ikke skal finde ud af det, før de går i graven. Det her er en historie om at vokse op og blive forælder for sine egne forældre, fordi man har en sproglig adgang til samfundet, som de ikke har.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Get this podcast on your phone, Free

Create Your Podcast In Minutes

  • Full-featured podcast site
  • Unlimited storage and bandwidth
  • Comprehensive podcast stats
  • Distribute to Apple Podcasts, Spotify, and more
  • Make money with your podcast
Get Started
It is Free