Kan man som kristen blive så virkelighedsfjern, at man fornægter virkeligheden og har svært ved at acceptere negative omstændigheder, som ikke passer ind i ens verdensbillede om Guds godhed og herlighed? Taler bibelen ikke også om lidelser og en pris der skal betales? Er vi godt rustet til at kunne tåle livssmerte? Og hvorfor mon forskellige kirketraditioner takler det så forskelligt?