Dorthe Stiepers bog 'Er det mors skyld?' er tilegnet Monica Neimanas. Monica er mor til bl.a. en psykisk syg datter. Hun er også sygeplejerske med mange års psykiatrisk erfaring. I podcasten fortæller hun åbent om, hvordan hun selv har følt og er blevet tillagt skyld for sin datters psykiske sygdom - og bidrager med sine faglige perspektiver på vigtigheden af, at fagprofessionelle ser og inddrager de pårørende, fremfor at møde dem med skyld.