Maria har taget en stil med fra egne jagtmarker, og den er skrevet i selvsamme år, som Sydøstasien blev ramt af SARS, og Mathias blev døbt Åse.
Stilen omhandler den ualmindeligt tykke 13-årige dreng, Bubba, og udspiller sig halvt i Ikast og halvt i Nothingville.
Bubba bliver både hevet og sledet i, offer for buksevand, og hvervet som tyveknægt. Lyt med og find ud af, om han overlever sine pinsler, eller om han må lade livet ved byens prægtige vandtårn.