Vi har set, hvordan evangeliet bliver brugt i græsk-romerske tekster før Markusevangeliet og i Det Gamle Testamente. Men hvordan egentlig med jødiske tekster fra Jesu og Markus' samtid? Fandtes der evangeliske oprørskrigere på Jesu tid? Og kan det virkelig passe, at evangeliet har gjort Paulus vanvittig?
Det finder vi, Kasper A. Bergholt og Morten Hørning Jensen, ud af i denne episode, hvor vi forsøger at beskrive den voldsomme debat, der var om det rette evangelium i Markus' omverden.
Podcasten udgives af Menighedsfakultetet og tager udgangspunkt i Mortens arbejde med bogen "'The Gospel' between Emperor and Temple in the Gospel of Mark" (Mohr Siebeck 2023).
Meget af Mortens øvrige forskning kan findes på academia.edu.