Har du også læst bogen GÅ LANGT af Gitte Holtze?
Jeg åd bogen i ét hug, og drømte dengang om at vandre mange 1000 kilometer ligesom Gitte havde gjort, da hun vandrede Pacific Crest Trail fra Mexico til Canada. Nu ved jeg hvorfor jeg IKKE skal vandre den tur som Gitte brugte 5 måneder af sit liv på at gennemføre. (du får naturligvis svaret i podcasten).
Men hvorfor vandrer vi egentlig langt, og hvad gør det ved os som mennesker, når vi tager de lange seje træk, og sætter den ene fod foran den anden kilometer efter kilometer?
I denne episode af NÆSTE SKRIDT, har jeg inviteret vandrer, blogger, journalist og forfatter Gitte Holtze med på en vandretur, på en meget våd og smattet del af Øhavstien på Sydfyn.
Vi taler om at vandre langt, og Gitte fortæller om motivationen bag den lange vandretur. Vi taler også om at overvinde sig selv, om at tage beslutninger og til sidst stiller jeg naturligvis Gitte spørgsmålet "Hvad er DIT næste skridt?". Gitte har en drøm om at hjælpe flere ud i naturen, og får på vores vandretur modnet sine ideer om at lave vandrekurser med overnatning ude i naturen.
Lyt med, og hør hvilke tanker Gitte Holtze gør sig om at vandre langt.
Her finde du Gittes blog
Her finder du Gittes bog GÅ LANGT
Her finder du Kristines blog
Her finder du mere vandreguf fra Karlshøj & Co
Læs mere om vandrecoaching
Værtinde: Kristine Karlshøj
Teknik: Kim Kierkegaard
Musik: Frederik Vedersø