Islam- og migrationsforskere lader pædagoger og socialrådgivere i stikken

Når der ikke forskes i social kontrol i og den fysiske straf for fritænkning, frafald, homoseksualitet i muslimske miljøer i Danmark, så kommer landets pædagoger, lærere, sundhedspersonale og socialrådgivere til at mangle vigtig viden i deres arbejdsliv. Politisk korrekte forskere svigter velfærdsstaten fodfolk, mener antropolog Katja Kvaale, som bakkes op af integrationsrådgiver Henrik Kokborg.

 

"Mange forskere er pæne mennesker i bredriflet fløjl", skriver antropologen Katja Kvaale i en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor hun kritiserer danske islam- og migrationsforskere for at svigte deres forpligtelse til at studere den sociale virkelighed og videregive den så realistisk som muligt til offentligheden. I stedet overtager forskerne muslimers selvopfattelse og glemmer at stille kritiske spørgsmål til andre kilder og stemmer.

Katja Kvaale giver flere forklaringer på dette mønster. En af de mest grundlæggende er selve migrationen. Når muslimer, hvis kultur og religion, europæiske forskere tidligere studerede i de varme lande, udvandrer til Europa, bliver forskerne afhængige af at stå på god fod med informanter og kilder i det muslimske miljø. Dermed farves forskningen af den muslimske kollektivisme og lovreligion.

Det er selvfølgelig slemt nok som forskningen, fordi den bliver slap og ukvalificeret. Men en yderligere samfundsmæssig konsekvens er, at velfærdsstatens fodfolk står på bar bund i mødet med selvbevidste muslimer for hvem religion ikke er en privatsag, men noget de skilter med fra vugge til grav.

I denne podcast diskuterer Katja Kvaale med integrationsrådgiver Henrik Kokborg, som har mangeårig, konkret erfaring med velfærdsstatens møde med muslimer og er en hyppig underviser rundt omkring i landets kommuner. De to vender også, hvad der kan gøres ved den ulykkelige udvikling.

Katja Kvaales kronik kan læses her.

Læs mere om Henrik Kokborg her.