Kom med til koncert med Harmony Restored. Bagefter fortæller Hanne Skov om at improvisere, om musikkens væsen, men også om et nyt samarbejde med Carsten Kær (piano) og Ayi Solomon (percussion), når de på det seneste har samarbejdet med gymnasieelever i projektet ”Sund med musik” i Nordjylland, støttet af KulturKANten, Nordjylland. Musikken kan berøre og styrke os i at være dem vi er, for musikken kan finde veje og sprog for alt det usagte, når man er ung og forvirret.
Musik er grænseløs, og nogle former for musik er det mere end andre. At lytte til Harmony Restored er en varm og sjælfuld rejse ind i et musikalsk landskab. Der er noget himmelsk over det, uden at det virker frelst. Der er en storhed, der giver sangen og musikken et bredt vingefang, der åbner ind til mange verdener. At følge med musikken er som at begive sig ud ad mange forskellige veje. Læs mere. Foto: Sofie Birkmose.
VERDEN ER FULD AF VEJE.
Festival om drømme og portrætter.
3. - 14. august 2024. 5 bydele med 100 medvirkende.
Læs mere om festivalen. #verdenerfuldafveje