Europas fremtid - samtale med Pelle Dragsted - 7/8

”Vi er i stand til at afvikle afhængigheden af russisk gas, men det kræver målrettede infrastrukturprogrammer finansieret i fællesskab på tværs af grænserne i Europa.” Sådan siger Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Han er tilhænger af hårde økonomiske sanktioner imod Putins Rusland, der har invaderet Ukraine. Og han er som sit parti tilhænger af, at Danmark og andre EU-lande giver våbenhjælp til de kæmpende ukrainere.

I denne Europa-samtale med Bjarke Møller fortæller Pelle Dragsted, hvorfor han ønsker, at Enhedslisten forlader rollen som et EU-modstanderparti og engagerer sig mere i den politiske kamp for at forandre fællesskabet.  ”Vi bevæger os i retning af en position, der kan kaldes EU-kritik i stedet for decideret EU-modstand,” forklarer Pelle Dragsted, der betragtes som en af Enhedslistens chefideologer. Sammen med bl.a. Pernille Skipper og partiets medlem af Europa-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, har han fremsat en række forslag til partiets landsmøde i maj, der skal forny Enhedslistens EU-politik.

Ifølge ham EU er stadig det mest vidtgående nyliberale markedsprojekt i verdenshistorien, og han slår derfor til lyd for, at unionstraktaten bør forandres. Dragsted vil gerne have, at traktaten giver staterne mulighed for at føre en mere klassisk kontracyklisk keynesiansk økonomisk politik. Han anerkender dog samtidig, at EU på en række områder er begyndt at forandre sig, og han er bl.a. glad for, at man under coronapandemien optog et stort fælles lån på 750 mia. euro for at investere sig ud af krisen.

Han slår samtidig til lyd for, at Danmark skal arbejde for at gøre unionen mere suveræn.

”Det skal være en udvikling, hvor Europa bliver energisuveræn og suveræn på en række afgørende områder, som bl.a. mikrochips, hvor vi har været presset. Det kræver et opgør med den nyliberalisme, som har kendetegnet den økonomiske politik, og det kan vi godt,” siger han.

Serien om Europas fremtid 2030 er støttet af Europa-Nævnet.