Der sker en masse spændende i dette afsnit! Ron er involveret i et klassisk trekantsdrama, Harry får kraniebrud af McLaggen, og bruger den efterfølgende tid på hospitalsfløjen til at give en vigtig opgave til Kræ og Dobby, og senere får Harry endnu en enelektion af Dumbledore, hvor vi lærer endnu mere om Voldemort og hans år efter Hogwarts. Lyt med, når vi dykker ned i Voldemorts besøg hos Hepzibah og deler vores teorier om, hvem Voldemort har myrdet for at kunne lave horcruxer af medaljonen og pokalen. Og så vender vi vores bud på, hvad Voldemort har brugt de første år i sit voksenliv på.