Traditionen tro mødes næstformand i Europa-Kommissionen Margrethe Vestager og chefredaktør Rune Lykkeberg til en samtale om Europas tilstand – optaget foran et livepublikum på Folkemødet torsdag den 12. juni.
De diskuterer både klimakampens mange frustrationer og behovet for konkret handling: “Der er virkelig meget irriterende ved klimakampen,” siger Vestager – og peger på, at det er tid til at lukke tom snak ned og begynde at gøre det, der virker.
Vestager retter også blikket mod USA, Kina og Europas rolle i den globale techindustri. Hun advarer mod at tro, at Europas konkurrenceevne forbedres blot ved at skabe gigantiske virksomheder: “Man skal være forsigtig med at købe ideen om, at fordi vi får store europæiske virksomheder, så får vi også en bedre konkurrencekraft på verdensmarkedet.”