Lyt til Berlingske: Der fulgte en vished med første gang, han slog et menneske ihjel
Første gang han slog et menneske ihjel, vidste han, at han var god til sit arbejde. Og hvis Danmark skal i krig, sætter jagerpiloten »PLA« sig beredvilligt op i et af de nye F-35-fly og gør det igen. Som led i en artikelserie om landets mest unikke jobfunktioner, har erhvervsjournalist Magnus Kraft talt med personen, der kalder sig »PLA«, om mennesket bag visiret i dræbermaskinen. Artiklen er skrevet og læst højt af journalist på Berlingske, Magnus Kraft. Producer: Frederik Riis-Jacobsen Redaktør: Ida Hasgaard Røntorp Find alle højtlæste artikler fra Berlingske herSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Lyt til Berlingske: Et "narko-bolag" er tidl. politidirektørs svar på årtiers "forgæves" indsats
Det er sjældent, at politifolk overhovedet blander sig i den offentlige debat – og endnu mere sjældent er det, at en tidligere politichef gør det. Claus Hilborg har i 44 år været vidne til skiftende regeringers forgæves indsats mod narkotika. I hans øjne giver det »ingen mening at hævde, at den indsats, vi gør, har nogen større nyttevirkning«. Tværtimod går udviklingen i den forkerte retning. I et interview med Berlingske foreslår han en radikal omkalfatring af Danmarks narkopolitik: Han vil have et "narko-bolag", inspireret af svensk alkoholpolitik. Artiklen er skrevet og læst højt af journalist på Berlingskes Christiansborg redaktion, Daniel Tidemann. Producer: Frederik Riis-Jacobsen Redaktør: Ida Hasgaard Røntorp Find alle højtlæste artikler fra Berlingske herSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Lyt til Berlingske: Høj intelligens beskytter mod demens, men der er håb for alle andre
Har du en høj intelligens – eller bare en høj uddannelse? Så kan du være endnu heldigere, end du tror. Forskning tyder på, at intelligens mindsker risikoen for demens. Og hvis du nu går og føler dig helt gennemsnitlig, har overlæge og professor i demenssygdomme Steen Hasselbalch gode nyheder: For der er mange måder at reducere risikoen, man kan for eksempel "snakke sin hjerne sund". Artiklen er skrevet og læst højt af journalist på Berlingske, Anna Sofie Laue. Producer: Frederik Riis-Jacobsen Redaktør: Ida Hasgaard Røntorp Find alle højtlæste artikler fra Berlingske herSee omnystudio.com/listener for privacy information.
“Mere nosser end Rørbye Rønn” – Men kan Corydon redde DR?
Bjarne Corydon er netop indtrådt i sin stilling som generaldirektør i DR og forventningerne til ham er høje. Han skal genskabe tilliden til DR efter hård kritik, blandt andet af dokumentarerne “Forfulgt af politiet?” og "Grønlands Hvide Guld", og han skal overbevise danskerne om DR’s fortsatte relevans. Og han har travlt. For på Christiansborg tæller politikerne ned til næste medieforlig, og hvem ved, hvad de kan finde på? Gæster: Katrine Daugaard, kulturordfører i Liberal Alliance og Bent Winther, Berlingskes politiske kommentator Vært: Jacob RosenkrandsSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Múte B. leder efter "effektiviseringer" efter stort grønlandsk underskud
Den nyvalgte grønlandske selvstyreregering kigger ned i en statskasse med et hul – og det er et stort et af slagsen. Finansansvarlig i Selvstyret, Múte B. Egede, kalder situationen "udfordrende" og er gået i gang med at finkæmme de offentlige udgifter. Men underskuddet ser ud til kun at vokse de kommende år. Står landet over for en økonomisk krise? Og hvordan påvirker det grønlændernes ønske om selvstændighed? Gæst: Peter Suppli Benson, Berlingskes nordiske korrespondent Vært: Anne Sofie AllarpSee omnystudio.com/listener for privacy information.