Radio Rackham

Fokus: Guilty pleasures

Hvilken tegneserie vil du aldrig indrømme at du læser? Radio Rackham skammer sig ikke, og tilstår alt i denne episode! Eller gør vi? I denne sommerspecial åbner vi skabet til de tegneserier, vi måske ikke sætter forrest på reolen, men alligevel bliver ved med at vende tilbage til. De banale, prætentiøse, infantile, politisk tvivlsomme, smagløse og de fuldstændig uimodståelige. For hvad gør egentlig en tegneserie til en guilty pleasure? Vi får hjælp af Hr. Lektor, Andreas Gregersen, fra Institut for kommunikation på KUA, som har opstillet en meeeeeget videnskabelig typologi over den dårlige samvittighed: Er værket politisk eller moralsk problematisk? Er det masseproduceret kulturindustri, banal underholdning eller ligefrem falsk bevidsthed? Er glæden barnlig, kropslig eller voyeuristisk? Spilder man sin tid og sine penge eller er man bare bange for, hvad ens smag afslører om klasse, ambitioner og selvbillede? Med typologien i hånden rydder Matthias Wivel, Thomas Thorhauge og Frederik Storm op i samlingerne og på bordet ligger blandt andet Enki Bilal, Splint og Kvik, Jacques Martins 'Alix', 'RanXerox', Simon Bisley og 'Lobo', 'Yoko Tsuno' og Johnny Ryans 'Prison Pit'. Undervejs bliver der talt om fransk finkultur, heavy metal, vold, sex, fanservice og exploitation, om tegneseriens gamle status som ‘ikke rigtig læsning’ og ikke mindst det store spørgsmål: Er det at læse tegneserier i sig selv en guilty pleasure?

Fokus: Bill Nash!

Radio Rackham går amok! Bill Nash er dansk tegneseries mest beskidte strømer, og siden Johan Nørgaard Pedersen, alias JNP, skabte serien i midten af 90’erne, har Nash og hans makker Biggs pløjet sig gennem Chicagos værste forbrydere, mafia-håndlangere, psykopater, biljagter og dobbeltsenge med pedalen i bund og en energi, der er hentet direkte ud af barndommens actionfantasier, 70’er-krimiens asfaltmytologi og Seriemagasinets sorteste tryksværte. I anledning af Bill Nashs album nummer 100 (ifølge JNP er der i hvert fald 95!) cruiser Radio Rackham ind i JNPs univers, hvor Dirty Harry, Taxi Driver, Agent X9, The Streets of San Francisco og ren tegneglæde støder frontalt sammen i én lang sort-hvid eksplosion. For hvad er Bill Nash egentlig? En pastiche? En uironisk kærlighedserklæring til hårdkogt action? En fantasi? Eller måske bare en mand, en pistol, en bil og en by, der har brug for ham? Matthias, Frederik og Thomas forsøger at finde hoved og hale i en tegneserie, der ikke indordner sig under god smag, plotlogik eller kunstnerisk udvikling. Vi taler om Nashs bizarre replikker, de endeløse biljagter, de plankede positurer og den heroiske vedholdenhed i et værk, der efter talløse album nok stadig virker som endnu en dag på politikontoret — men med usvækket kærlighed, flere lig og større bakkenbarter! Vi ved, hvad du tænker: Udgav han 100 album, eller var det kun 95? Sandheden er, at i al den her ophidselse har vi mistet tællingen. Men eftersom det her er en podcast om en tegneserie, der kan blæse hovedet rent af dig, må du stille dig selv ét spørgsmål: Føler du dig heldig? Well, do ya, punk?

Nekrolog: Marjane Satrapi

Marjane Satrapis død går dybt i Radio Rackham. Matthias, Frederik og Thomas lavede helt tilbage i 2004 bogen ‘Forandringstegn - de nye tegneserier’, som satte fokus på den bevægelse af tegneserier, alle i dag kalder graphic novels. En af disse var ‘Persepolis’ af Marjane Satrapi. Netop ‘Persepolis’ havde Julie Paludan-Müller også fundet, forelsket sig i, og prøvede på samme tidspunkt at finde et dansk forlag til den. ‘Persepolis’ endte hos Carlsen, som Thomas og Matthias var eksterne konsulenter for, og havde udarbejdet en liste af passende titler til (herunder naturligvis, og nærmest først og fremmest, Persepolis), og stødte der ind i Julie. ‘Persepolis’ blev antaget, og Julie blev oversætter af ikke bare den, men også ‘Broderier’ og ‘Kylling med blommer’. Vi blev venner, Thomas fik udgivet hans egen ‘Kom ‘Hjem’ og ‘Det sidste ord’ hos Julie, der kort efter blev redaktør på forlaget Rosinante, og Julie har i Rackhams annaler naturligvis status som fuldblods rackhamit. Vi fandt hinanden få sekunder efter nyheden om Satrapis overraskende og meget triste bortgang og aftalte straks at indspille en ‘Persepolis’-genforeningsudsendelse med Julie, som i dag er exceptionel redaktionschef for skønlitteratur på Gads forlag. Vi dykker sammen ned i hele forfatterskabet, som primært tæller de tre allerede nævnte titler, diskuterer også Satrapis karriere indenfor film, og prøver at komme så tæt på essensen og nerven i hendes værk som overhovedet muligt, og hvor især genlæsningen af ‘Kylling med blommer’ kastede overraskende perspektiv af sig. Lyt med!

Klassiker: Blake og Mortimer

Er tweed- og tobak-tegneserien over dem alle, Blake og Mortimer, andet end old hat? Vi nærlæser de første bind af E. P. Jacobs’ teksttunge euroklassiker med et blik for ængstelsen bag hans forestillinger om en civiliseret verdensorden, hvis lys beskinnede de gamle ægyptere og skulle genfindes efter Verdenskrigens vanvid. For ja, det er excesserne i efterkrigs-føjletonen Sværdfiskens hemmelighed (1946-49), vi lægger ud med—en episk forestilling om tredje verdenskrigs udbrud, der i sin grafiske fremstilling tangerer noget visionært. Vi følger den op med Den store pyramides hemmelighed (1950-52), Jacobs’ på een og samme tid klarest realiserede og mest drømmelignende historie. Vi vurderer hermed Jacobs’ kombination af imperie-nostalgi og ekstatisk futurisme, hans forening af føljeton-litteratur fra før verden gik af lave med modernistisk ligne claire, og vi taler om hans samarbejde med, og forhold til, Tintins skaber Hergé. Lyt og oplev en velkendt klassiker, som du aldrig har oplevet den før!

Fokus: Satire og falske følelser

I dette afsnit af Radio Rackham har vi besøg af Dennis Meyhoff Brink, forsker i humor og satire, der dykker ned i et af de mest eksplosive felter i moderne mediekultur: tegninger, vrede og misforståelser. Med afsæt i sin artikel 'False affectivity and the manufacture of outrage' undersøger han, hvorfor kontroverser omkring satire, fra Muhammed-tegningerne til Charlie Hebdo, sjældent er så spontane, som de ofte fremstilles. Følelser som vrede og forargelse kan formes, manipuleres eller forstærkes af misinformation og fortolkning. I en tid hvor billeder, memes og satire cirkulerer kloden rundt på få sekunder, er spørgsmålet ikke hvad der bliver sagt, men hvordan det bliver (mis)forstået.