Transformator

Sådan indhenter Martin fortidens drabsmænd med ny DNA-teknik

Vært Henrik Heide Medvirkende Martin Wittrup Enggaard, Efterforsker, Gruppen for Uopklarede Sager, Personfarlig Kriminalitet ved Københavns Politi I denne uges Transformator På Martin Wittrup Enggaards skrivebord ligger et gennemsigtigt underlag, hvorunder han har placeret en række portrætter. Ingen af personerne lever i dag. De er ofre for en række af de alvorligste forbrydelser herhjemme, hvor gerningsmændene aldrig er fundet. Det er Martins mål af fjerne portrætterne et for et, efterhånden som han finder de mennesker, der går rundt og tror, at deres forbrydelse er glemt i en papkasse under Politigården i København. Mange af kasserne har stået der i årtier, og nu står de gå gulvet i Martins nye kontor. Det er et nyt kontor med nyt skilt på døren: Gruppen for Uopklarede Sager. I skuffen ligger en række nye værktøjer til arbejdet med dna. Værktøjer man ikke havde, da drabene blev begået for årtier siden, men som i dag har givet Martin og hans kolleger helt nye muligheder. Den første opklarede sag var drabet på Hanne With på Vesterbro nytårsnat 1990. Nu følger andre. Hør Martin Wittrup Enggaard forælle om teknikken, mulighederne, perspektiver, men også de etiske dilemmaer det giver, når politiet kan se ned i de databaser, hvor almindelige mennesker med rene straffeattester har indsendt deres dna.

Alle går efter guldet, når verden ryster

Vært Henrik Heide Medvirkende Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren Louise Olifent, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator Der er kun det guld, der er på Jorden. Alkymister har ganske vist forgæves forsøgt at øge mængden i laboratoriet frem for i minen. Det skal graves op, stykke for stykke. Men en dag slutter det. Ifølge eksperter vil vi om et par årtier have udvundet den mængde guld, vi kan med kendte teknologier. Ædelmetallet har nummer 79 i det periodiske system, som fortæller os, at der er præcis 79 protoner i kernen af guldatomet. Men det forætller os ikke, hvor det kommer fra. Eksperter er ikke helt enige. Men vi ved så meget, at vi skal lede i dramatiske hændelser, langt langt ude i Universet. Transformator tager os med derud. Men vi serverer også praktiske tip til, hvordan du som privatperson kan indrette dit digitale liv, så du bliver fri af amerikansk tech og datatyveri.Links:Farvel til Slack, Google og Microsoft: Ingeniøren-journalist sparker Big Tech ud | IngeniørenHelt træt. Europæisk tech er ikke for sarte sjæle: Men læserne kommer til undsætning | Version2Aarhus gav mig big tech-alternativer. Men er jeg for blank til open source? | Version2 — MastodonDerfor smider Ingeniøren ikke big tech ud i morgen | IngeniørenDet har jeg lært på en måned uden Google og Microsoft | Ingeniøren

Vi sang »Sig Nej« for 50 år siden. Nu er tonen omkring atomkraft en anden

Vært Henrik Heide Medvirkende Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren Henning Mølsted, redaktionschef, Ingeniøren I denne uges Transformator Sig »Hvad skal væk« og alle under 40 vil kende svaret. Tilhører man den lidt ældre del af befolkningen har mange også på et eller andet tidspunkt brølet med, når Peter A.G. sang »Sig Nej, Sig Nej - på dine børns og børnebørns vegne.« Men det er 50 år siden. Det var en anden tid. En tid uden energikrise, storskalakrig og risikabel afhængighed af både Rusland og USA. Nu står vi med en elektrificering af hele samfundet, som stiller nye krav til energiforsyningen, og atomkraft er igen kommet i toppen af dagsordenen. Men har teknologien virkeligt udviklet sig så meget, at vi kan omgøre vores modstand mod teknologien. Eller er den en anden vej? Vi kommer med et bud.

Valgkampen der blev en vandkamp

Vært Henrik Heide Medvirkende Michael Rothenborg, redaktør Watertech Thomas Djursing, journalist Igeniøren I denne uges Transformator Statsministeren havde nok luret, at drikkevandet kunne gå hen og blive en af valgkampens temaer, da hun gik på Folketingets talerstol og udskrev valget. En af forklaringerne er uden tvivl, at hendes eget parti sammen med SF, Radikale og Alternativet havde lovet et sprøjteforbud. Det skulle være »en fredning for et område på størrelse med cirka fire gange Falster« mod sprøjtning med pesticider. Altså dengang under valgkampen i 2022. Siden da er der kun taget usynlige skridt i retning af at få beskyttet drikkevandet. Det er ikke undersøgelser eller dokumentation, vi mangler. Det er vilje og en enighed om konsekvenserne for landbruget. I Transformator leverer vi analysen, og forklaringen på, hvorfor det er så svært at få fikset noget, der vedgår os alle, hvor vi kender synderen og prisen - og hvor ikke mindre end 91 procent af danskere går ind for et totalt sprøjteforbud. Men vi skal også forbi en anden sag, der er plaget af forsinkelser. Dog i en noget anden boldgade. Vi skal nørde raketter, fordi det åbenbart er blevet så svært for amerikanerne at få gjort deres raket klar til den lovede månelanding, at Nasa har valgt at lave om på hele udviklingsforløbet af SLS raketten. Den nye chef for Nasa har kigget tilbage på Apollo raketterne og siger nu: De gjorde det rigtigt dengang. Lad os gøre det igen.Links:Drikkevandet kan blive et hovedtema ved valget – men der er brudt en række løfter på vandområdet | WaterTechDrikkevandet er igen blevet en politisk kampplads – men det bremser beskyttelsen | WaterTech

Før borede de efter olie - nu henter de varmt vand til aarhusianerne

Vært Henrik Heide Medvirkende Morten Hansen, Head of Land Development & Project Services, Innargi A/S I denne uges Transformator I årtier har vi hentet olie og gas op af undergrunden, selv om der gemmer sig en mere klimavenlig energikilde dernede. I 2500 meters dybde holder vandet konstant 75 grader, opvarmet af det glohede flydende jern i mere end 3000 kilometers dybde. Efter flere mislykkede forsøg er det lykkedes et dansk firma af tidligere oliearbejdere og geologer at få et geotermianlæg til at køre og levere varme til tusindvis af huse i Skejby. Kom med underjorden og rundt i anlægget, der snart kører ubemandet og leverer 20 procent af fjernvarmen i Aarhus.Links:De første måneder med varme fra dybet: Sådan går det med geotermi-anlægget i Skejby | GridTech — Næste milepæl på vejen mod 110 MW geotermisk varme i Aarhus bliver etableringen af fire nye brønde og en varmecentral ved Halmstadgade. Arbejdet forventes sat i gang i første kvartal 2027.Før borede de efter olie - nu henter de varmt vand til aarhusianerne | Ingeniøren