Lønforhandling: Hvordan gør du?
Nu skal det handle om løn, pension, barsel og alle de andre ting, der skal forhandles om, når du får et nyt job.For hvordan vil du egentlig sætte ord på, hvad du er værd?“Den første lønforhandling er så afgørende. Når først lønnen ligger fast, så er det meget svært at stige betragteligt i løn efterfølgende.”Sådan siger Astrid Gorzelak fra fagforeningen DM, der er gæst i dette afsnit af podcasten Voksenjob.Hun giver dig tips til:Hvordan du kan forhandle løn, når du er nyuddannetHvordan du finder ud af, hvad der er realistisk at bede om i lønHvordan du skal bevare roen og fremføre din argumenter, når du sidder over for din kommende chef.
Jeg magter ikke LinkedIn. Hvad gør jeg?
"Jeg ser LinkedIn meget som et voksenmedie. Jeg føler, at jeg måske ikke har så meget at byde ind med endnu." – Kirstine, studerendeDet er en følelse, mange kan genkende. Jeg – Nikolaj, vært på podcasten ‘Voksenjob’ – synes også, det var svært at komme i gang med at bruge LinkedIn.Men LinkedIn er umulig at komme uden om i din jobsøgning. Derfor handler dette afsnit om, hvordan du som studerende eller nyuddannet akademiker kan få mest muligt ud af LinkedIn, og bruge det aktivt til at forme din karriere.I studiet er Kasper Bach, der tidligere har været med til at ansætte i en stor international IT-virksomhed, og som nu lever af at rådgive nyuddannede akademikere i jobsøgning. Han deler sine bedste insider-råd til, hvordan du kan komme i gang med LinkedIn professionelt.Du lærer bl.a.:Hvordan du bliver fundet af de rigtige arbejdsgivere på LinkedInHvordan du opbygger en stærk LinkedIn-profil – også som studerende uden meget erfaringHvordan du gør dig bemærket i dit online-netværkKonkrete tips til at bruge LinkedIn, så du kan dreje din karriere i den retning, du ønsker
Det skulle jeg have vidst
Medlemmerne har ordet, og eksperterne holder mund. For et år siden stod Jeanette og Rasmus med eksamensbeviset i hånden, men uden job. Nu, hvor de kan se tilbage, så er der en del ting, de gerne vil have gjort anderledes i deres søgen efter det første job som nyuddannet. "Der var jo ingen, der vidste, hvad sådan en som mig kunne. Jeg vidste det knapt nok selv."I dette afsnit af podcasten 'Voksenjob' deler de deres erfaringer, så du forhåbentlig kan undgå de samme fælder og tage et par smutveje smutveje til drømmejobbet.Uden at afsløre for meget så kan vi godt konkludere, at humanister nogle gange kan mere end de (og arbejdsgiverne) tror.
Smutvej til erfaring og selvtillid: et graduate-forløb
Et graduate-forløb kan være din genvej til erfaring, netværk og selvtillid – uden at du skal have alt på plads fra dag ét. I dette afsnit af 'Voksenjob' fortæller Line-Maria Hedemann Bast fra Grundfos, hvorfor de satser på graduates som "leaders of tomorrow", og hvordan du kan få fire års erfaring på bare to år gennem tre forskellige projekter.“Jeg er blevet bedre til at sætte ord på, hvad det er, jeg kan.”Du hører også Natascha, der som nyuddannet valgte et graduate-forløb netop fordi det "føles trygt – som at blive holdt lidt i hånden", og fordi hun i dag står stærkere fagligt og personligt:👉 Lyt med, og få svar på:Hvad er et graduate-forløb egentlig og hvad kan du forvente af detHvordan finder du det rette forløbHvorfor det kan give dig et kvalitetsstempel på dit CVHvordan du undgår de mest udbredte fejl, når du skal ansøge
10 hacks til nyuddannede
Undgå at bruge mere tid på jobsøgning end nødvendigt. Der er nemlig smarte måder at gøre det på.I dette afsnit af podcasten Voksenjob får du 10 konkrete jobsøgnings-hacks, der gør det nemmere og mere effektivt at lande dit første voksenjob som akademiker.🎧 Du får svar på:Hvor det giver bedst mening at starte din jobsøgningHvordan du undgår at konkurrere med hundredevis af ansøgere til opslåede stillingerHvordan du nemt tilpasser din ansøgning uden at opfinde den dybe tallerken hver gangEksperten bag er Berit Andersen, erfaren karriererådgiver fra Magistrenes A-kasse med speciale i nyuddannede akademikere og deres vej ind på arbejdsmarkedet.Til afsnittet kan du downloade en tjekliste på www.ma-kasse.dk/tjekliste