Episode 36 - Influencere og podcasts
Rasmus har en tese - at alle influencere der vil udvide deres imperier, de skal også have en podcast. For der går ikke en uge før der dukker en ny samtalepodcast op der vil “gå i dybden” med svære emner eller invitere nogle af de mest spændende kendte til samtaler om deres liv. Podcastmarkedet boomer da også, og der var i første kvartal 2021, som er de seneste officielle tal, 2500 aktive podcastserier registreret på Apple podcast bare i Danmark. Og her tæller vi ikke alle Podimos titler med Men hvad betyder det for markedet, hvis det er influencere der sætter sig bag en mikrofon og sludre, som sætter sig på de mest populære shows - for så følger annoncekroner og sponsorater jo med derover. Og hvad så med journalistikken og de faglige bidrag til markedet? Værter: Rasmus Lehmann Hylleberg, Carsten Pahlke og Martin Graeser
Episode 35 - Strategi: vision eller illusion
Strategi er et af de mest hypede begreber i den globale konsulent-verden. Alle taler om det, alle vil have det – men alt for få arbejder faktisk strategisk. Endnu færre ved, hvordan man udvikler en strategi, der ikke blot samler støv i en skuffe, men som reelt driver forretningen fremad. I dagens afsnit af Kvantespring dykker vi ned i strategiens virkelighed. For hvorfor fejler så mange strategier i praksis? Ifølge en undersøgelse fra The Economist Intelligence Unit mener 90 % af topledere, at deres organisationer ikke når alle deres strategiske mål, primært på grund af dårlig implementering. Vi ser også på SMV-Danmark, hvor strategisk arbejde ofte er fraværende. Det er bemærkelsesværdigt, især når man tager i betragtning, at virksomheder, der arbejder strategisk med deres priser og forretningsudvikling, klarer sig markant bedre end dem, der ikke gør. Faktisk viser analyser, at 60–90 % af strategier fejler allerede i implementeringsfasen. For at forstå, hvad der skal til for at udvikle og implementere en effektiv strategi, har vi inviteret Sanne Markwall i studiet. Sanne er direktør og stifter af strategi- og konsulenthuset Make My Strategy og har mange års erfaring med at hjælpe virksomheder med at navigere i strategiske udfordringer. Er strategi blot konsulent-ordflom, eller er det et nødvendigt værktøj for succes? Lyt med, når vi udforsker dette spørgsmål og meget mere i dagens episode. Gæst: Sanne Markwall, CEO hos MakeMyStrategy Værter: Rasmus Lehmann Hylleberg og Martin Graeser
Episode 34 - D2C i en verden af multibrands: Viking Sko og kampen om kunderejsen
I denne episode zoomer vi ind på eCommerce og D2C-strategier med et nordeuropæisk afsæt. Vi har CMO for Viking Sko, Ulrik Schultz, i studiet – VikingSko er et stærkt norsk brand med over 100 års historie og en tydelig ambition om at satse stort på Direct-to-Consumer. Men hvad er strategien egentlig, når man allerede står stærkt hos både Zalando, Boozt og i fysiske retailled? Hvordan adskiller man sig som monobrand i en verden domineret af multibrand-platforme som Amazon, Asos og Tyske Otto Group? Og hvordan arbejder Viking konkret med data, loyalitet og brandopbygning i et fragmenteret digitalt landskab, hvor kampen om kunderejsen, mellem store multibrandspillere og en stor skare af fysiske retailbutikker. når det handler om sko til vores små poder? Gæst: Ulrik Schultz, CMO hos Viking Sko Værter: Rasmus Lehmann Hylleberg og Martin Graeser.
Episode 33 - SMV'ere og e-handel i skyggen af giganter
Vi ved det godt. Vi har været omkring det her emne før i Kvantespring. I fx episode 28 om Online retail post corona og i episode 26, hvor vi talte om Tilbudsræs og netgiganter, der truer SMV’erne.Men vi bliver ved med at vende tilbage til det. For vi er ikke i sikker havn endnu. Markedet bevæger sig stadig. Det vi hører fra vores kunder, det vi fornemmer på vandrørene – og ikke mindst det, analyserne viser – peger alle i samme retning: Presset på de mindre og mellemstore danske e-handlere fortsætter.For mens vi læser side op og side ned om Matas, Proshop, Boozt og Zalando, så er virkeligheden for tusindvis af mindre webshops ofte en helt anden. Er online handel reelt blevet noget, kun de store og globale kan lykkes med? Har SMV-Danmark tabt pusten – midt i Temus dominans, faldende forbrugertillid og en priskrig uden nåde?I dag kigger vi på sagen med friske øjne – og krydrer den med dugfriske indsigter fra hjertet af dansk erhvervsliv.Gæst: Carsten Rose, branchedirektør for digital handel hos Dansk ErhvervVærter: Rasmus Lehmann Hylleberg og Carsten Pahlke
Episode 32 - Online B2B halter i Danmark
Ifølge en analyse fra Dansk Industri har knap 20% af danske B2B-virksomheder onlinesalg, hvilket ikke er meget, når man ser på B2C Danmark, som racer derud af med online salg og online tiltag. Det placerer faktisk Danmark på en sjetteplads i Europa, når det drejer sig om B2B salg online. Faktisk er det sådan, at målt på omsætning gennem digitale kanaler ligger Danmark på en 10. plads i 2024, hvilket er et fald på seks pladser siden 2022. Desuden viser analysen, at 71% af danske B2B-indkøbere foretrækker at handle online med deres leverandører. Hvad betyder det for dansk konkurrenceevne? Hvordan upper vi vores online B2B-game? Gæst: chefkonsulent hos DI, Mie Bilberg Værter: Rasmus Lehmann Hylleberg og Martin Graeser