Marmorbjerge i Italien, bibelske kærlighedssange, forelskelsens tilstand, Paul Celans ”Todesfuga”, definitionen af succes, utilsigtet nedladende overskrifter og instrumenter designet til en bestemt type mandekrop. Samtalen med Marie Koldkjær Højlund tager os vidt omkring, men bindes sammen af Maries refleksioner over livet som musiker og arbejdet med lyd under kunstnernavnet Kh Marie samt bl.a. i bandet Nephew, som underviser på Aarhus Universitet og huskomponist på Aarhus Teater. Sidste år udkom albummet ”Intet Er Nok”, som er inspireret af de flere 1000 år gamle kærlighedsdigte Højsangen om Sulamith og Salomon. Sangen ”Blå Bjerge” handler netop om Sulamith, som i flere sammenhænge ses som en kontroversiel figur, for hvad er hun egentligt et billede på? Dyk med ned i en sang om forelskelse, der bygger bro mellem fortid og nutid, natur og maskineri samt det nære og fjerne i 5. afsnit af Kan Venus synge?
Create your
podcast in
minutes
It is Free