“Bæredygtig podcastvandring” er en interaktiv podcast, som er udarbejdet i forbindelse med Fælles Forandrings verdensmålsfestival 2022. Den kan lyttes af alle, men er ideel til at igangsætte efterskoleelevers arbejde med bæredygtighed på skolen og måske i undervisningen.
Podcastens vært, Mira Kofoed, inviterer dig og en makker på podcastvandring. Vælg jeres yndlingsrute og kom afsted.
Undervejs skal I sætte podcasten på pause og tale om, hvordan forandring kan se ud i jeres liv. Podcasten kommer omkring efterskolen som et ideelt bæredygtigt minisamfund skabt af både elever og ansatte.
Du vil blive klogere på hvordan både grønne livretter, naturkærlighed og samarbejde spiller en vigtig rolle, hvis vi sammen skal nå FN's 17 verdensmål.
Manuskriptet er skrevet af Ida Højrup Petersen og tilrettelagt af Charlotte Hedevang Nielsen, projektleder for Fælles Forandring. Musikken er skabt Adam Eske Munch Raahauge og podcasten er lavet i samarbejde med Efterskolerne og Tuborgfondet.
Create your
podcast in
minutes
It is Free