I syvende afsnit af podcasten er Louise Klinke Øhrstrøm taget til Holmstrup ved Odense for at besøge sin tidligere efterskolelærer og ven, Karen Margrethe Kirk. De taler om Julian af Norwichs syvende vision, hvor Julian bliver kastet rundt mellem mange forskellige følelser og tilstande for at erfare, at Gud er den samme gennem det hele.
Karen Margrethe Kirk er gift med en præst, og troen på Gud har altid været vigtig for hende, men for nogle år tilbage oplevede hun et vendepunkt i sit liv, der fik alting til at føles anderledes. Hun havde levet et aktivt liv men havde pludselig ingen energi og måtte lægge hele sin tilværelse om, mens sundhedsvæsenet forsøgte at afklare, hvad der var sket. Med afsæt i Julians tekster taler Louise og Karen Margrethe om at være til stede i både det lyse og det mørke - og om nådens lys, som kan give et andet perspektiv end præstationssamfundets, hvor høje idealer ofte kan medføre skam over ikke at lykkes.
Undervejs nævner Karen Margrethe forfatteren Henri Nouwen, som man kan læse mere om på https://henrinouwen.org/. Flere af hans bøger er oversat til dansk på Forlaget Boedal.
LIDT OM JULIAN AF NORWICH:
Julian af Norwich levede som rekluse (en slags eneboer) i en celle i Sct. Julian’s Church i Norwich i England i slutningen af 1300-tallet. Hun er opkaldt efter kirken, fordi man ikke kender hendes rigtige navn. Til gengæld har man masser af tekst fra hendes hånd og de to versioner af Showing of love (Kærlighedens åbenbaring, da., Boedal 2010) er de første engelske tekster, man med sikkerhed ved er skrevet af en kvinde. Teksterne handler om de seksten visioner, Julian fik i 1373 og har vakt interesse både hos historikere, teologer, psykologer, filosoffer og forfattere. Louise Klinke Øhrstrøm står bag den første danske oversættelse af teksterne og boede i 2011-13 i Norwich for at skrive Phd om Julian. I podcasten JULIAN tager Louise i hvert afsnit udgangspunkt i en af Julian af Norwichs visioner sammen med en gæst.
Kærlighedens åbenbaring ( 16 - gæst: Sr. Anna-Maria Kjellegaard)
Døden som livsvilkår ( 15 - gæst: Liselotte Horneman Kragh)
Stilhed og bøn (14 - gæst: Thomas Horneman-Thielcke)
"Alt skal blive godt" (13 – gæst: Morten Aagaard)
Den mystiske erfaring (12 - gæst: Charlotte Rørth)
Gudsmoder & Moder Gud (11 - gæst: Mia Rahr Jacobsen)
”Se, hvor højt jeg elskede dig” (10 - gæst: Lars J. Sørensen)
Julian og William Blake (9 - gæst: Elisabeth Engell Jessen)
Med korset som fortegn (8 - gæst: Erik A. Nielsen)
The Year of the Flood (bonusafsnit om Margaret Atwoods roman og om Julianreferencen i den)
Time present and time past (6 - gæst: Niels Brunse)
Begyndelsen på en ABC (5 - gæst: Tine Gjessø)
Påskelørdag (4 - gæster: Sr. Anna Maria Kjellegaard + Gitte Buch-Hansen)
Gud i et punkt (3 - gæst: Mikael Rahbæk Andreasen)
”Når blot vor sjæl arbejder” (2 - gæst: Birgitte Sølvstein)
Nærdødsoplevelsen (1- gæst: Brian Patrick McGuire)
Create your
podcast in
minutes
It is Free
The Hello Heaven Podcast
Cast The Word
Let Me Be Frank | Bishop Frank Caggiano’s Podcast | Diocese of Bridgeport, CT
The Kingdom Power Fellowship Podcast
The Bible Recap
The Bible in a Year (with Fr. Mike Schmitz)