I tredje del af podcastserien med Bedemand Dennis Tobiasen fra Byens Bedemand handler det om det personlige aftryk i afskeden. Hvordan kan kister, urner og blomster være med til at fortælle noget om det menneske, vi tager afsked med?
Dennis har inviteret en erfaren blomsterbinder i studiet, som deler sine oplevelser med at skabe personlige og meningsfulde blomsterarrangementer til ceremonier. Sammen taler de om, hvordan de små detaljer – farver, former og symboler – kan være med til at ære minderne og give de pårørende en smuk og unik ramme at sige farvel i.