293 INTERVIEW: Tony Giles oplever verden som blind og næsten døv
Nedbryder grænser og rejser verden rundt alene
Vi har en sidste samtale fra Extraordinary Travel Festival, og jeg tror ikke, jeg fornærmer nogle af de tidligere gæster ved at sige, at vi har gemt den bedste til sidst. Faktisk er jeg helt sikker på, at de alle vil være enige.
For dagens gæst er ikke alene en inspiration for os alle, og især alle der siger, ”jeg kan ikke rejse alene fordi dit og dat”.
100% blind og 80% døv
Af alle de ekstremt-rejsende, jeg mødte ved denne festival, skiller min sidste gæst sig meget ud. Han er berejst (har været i 128 lande, da jeg mødte ham i oktober), men det er ikke det, der gør ham speciel. Han er totalt blind og 80% døv på begge ører. Det stopper ham dog ikke i at se verden.
For det meste rejser han alene. Han har ikke en førerhund eller en medhjælper ved sin side til at advare ham om en forhindring eller et hul i fortovet. Eller fortælle ham, hvilken lokal bus han skal med, selv i lande, hvor de færreste taler engelsk.
Hvorfor og hvordan?
Første gang, jeg hørte om Tony, var der to spørgsmål, der rumsterede i mit hoved: For det første, hvorfor? Kan han overhovedet få noget ud af det, når han ikke kan se noget. Og mit andet spørgsmål: Hvordan i alverden er det muligt?
Lyt til episoden og hør Tony fortælle om, at han får meget ud af at rejse; noget, der ligner meget, hvad vi andre får ud af det. Møde de lokale, lære noget om deres måde at leve på, opleve lydene og duftene på et sted. Alt sammen det samme som os, med den lille detalje, at vi er i stand til at se, hvordan ting ser ud.
Udvidede sanser
Tony har en speciel evne. Han er i stand til at fornemme et lokale uden at være i stand til at se det. Om jeg giver ham en udfordring om at beskrive det lokale vi sidder i. Et lokale, han naturligvis aldrig har set. Hør hvordan han rammer plet.
Forfatteren Tony
Tony har udgivet tre e-bøger om sine eventyr: “Seeing the World My Way”, “Seeing the Americas My Way”, og “Seeing a Slice of Southern Africa My Way”. Du kan bestille bøgerne på Tonys hjemmeside, TonyTheTraveller.com.
To episoder mere i år
Det var næsten det hele for denne episode, og også næsten alt for i år. Det vil sige, du får stadig en Flashback fredag (den er fra Filippinerne) og endnu en rå og uredigeret Vagabond Dagbog fra Sydney, hvor jeg er nu. Den kommer på årets sidste dag.
Vi kommer til at starte det nye år med flere episoder fra mit besøg i Saudi Arabien. Og så meget mere, for jeg har rigtig mange planer med Radiovagabond, og jeg kommer til at kaste en masse mere i din retning i det nye år.
Så sørg for at du har klikket på ”follow”, ”subscribe” eller hvad det nu ellers hedder i din foretrukne podcast app.
Jeg håber, du kan fornemme, at jeg lægger en masse energi i at producere Radiovagabond, og du skal mange, mange tak for at du er med mig på rejsen.
Hvis du vil give mig en julegave i år, så skulle det være, at du giver mig fem stjerner og en lille anmeldelse i din podcast app, og deler den med dine venner. Du kan simpelthen bare sende en kort besked til en af dine venner, som ka’ li’ at rejse. Eller deler den player, jeg lægger ud for hver episode på Facebook.com/TheRadioVagabond.
Mit navn er Palle Bo. Ha’ nu et godt nytår. Vi ses.
Create your
podcast in
minutes
It is Free