213 REJSE: Mød min nye albanske ven

Përshëndetje fra Albanien!

Efter min fantastiske tur ombord på Nomad Cruise, var det tid til at komme tilbage til virkeligheden. Desværre var jeg ikke i stand til at tage med de andre nomader på Santorini til en ”efter-cruise-oplevelse”. Jeg havde allerede planlagt min tur i Balkan regionen, men jeg lovede mig selv, at jeg ville blive hængende i længere tid efter den næste Nomad Cruise – ja, jeg var sikker på, at der ville blive en ’næste’.

Så efter et tårevædet nomade-farvel i Athen, hoppede jeg ombord på et fly mod et land lidt nordpå, som aldrig havde rangeret særlig højt på min liste over lande, jeg ville besøge. Men måske netop fordi mine forventninger ikke var høje viste sig det sig at være et af de bedste lande jeg besøgte det år. Jeg skulle til Albanien.

ALBANEREN ADAM

Som en flot, interessant (og beskeden) vagabond, får jeg ofte venne-anmodninger fra folk, jeg ikke kender. Og en måned inden mit besøg i Albanien, fik jeg en fra en fyr, der hedder Adam. Jeg var lige ved at afslå, men så så jeg, at vi havde en fælles ven (en dansk ekstrem-rejsende, som jeg respekterer meget). Samtidig kunne jeg se, at Adam arbejder i turistindustrien valgte jeg at acceptere. Og det viste sig at være en rigtig god beslutning, og Adam tilbød, at vise mig rundt, når jeg kom til Tirana.

Adam er direktør for Albania Express, et rejsebureau med stor erfaring i at arrangere ture i Albanien og nabolandene, Montenegro, Nord Makedonien, Kosovo, Kroatien, Serbien, Bosnien & Hercegovina, Grækenland, Rumænien, Bulgarien og Slovenien.

De sørger for overnatning, transport, gruppe- og individuelle ture og har guider, der taler flere forskellige sprog. De arrangerer også events og meetups, vandreture og meget andet.

Jeg landede i Albaniens hovedstad Tirana, og Adam havde tilbudt at hente mig. Desværre skulle han på en tur med nogle gæster, så han fik en god ven til at hente mig, og køre mig til min lejlighed i byen. Den næste dag mødte jeg Adam til en kop kaffe.

Inden jeg fortæller dig om min snak med Adam, så får du lige lidt fakta om hvor vi er:

FAKTA OM ALBANIEN

• Deres tidligere diktator, Enver Hoxhas officielle title var ‘Comrade-Chairman-Prime Minister-Foreign Minister-Minister of War-Commander in Chief of the People’s Army’ – lidt a fen mundfuld!
• Under hans regime blev Albanien erklæret verdens første ateist stat i 1967.
• Albaniens hovedstad, Tirana er den eneste europæiske hovedstad uden en McDonald’s. De har dog en fastfood-kæde, der hedder Kolonat, som ligner meget. Selv logoet minder om McDs gyldne måge.
• Det officielle navn for Albanien er "Republika e Shqiperise", som betyder Republikken Albanien.
• Mellem 1950 og 1985 blev der bygget omkring 150.000 bunkere i Albanien. De er næsten umulige at fjerne, så mange er der stadig.
• Når du ryster på hovedet, siger du ”ja”, og når du nikker, siger du ”nej”. Noget, der kan være ret forvirrende for turister.
• På det nærmeste punkt er Albanien kun 10 km væk fra den græske ø Korfu. Landet grænser på til Monenegro i nord, Kosovo mod nordøst, Nord Makedonien mød øst og Grækenland mod sydøst.

FORTIDENS ALBANIEN

Lad os være helt ærlige. De færreste vesterlændinge tænker på Albanien først når de skal i gang med at planlægge en ferie i det sydlige Europa. Men måske burde vi, og måske vil vi gøre det i fremtiden. Ifølge Adam er landet midt i en forandring.

”Albanien var et kommunistisk land i 50 år, hvor ingen kunne hverken komme ud eller ind. Vi havde vores første demokratiske valg i 1992. Det var en meget turbulent tid at gå fra diktatur til demokrati, og der var meget fattigdom. Vi vidste ikke noget om ’den frie verden’. Vi vidste ikke engang hvordan en Coca-Cola smagte. Landet var som ét stort fængsel”, fortæller Adam.

”Men siden har Albanien vokset meget økonomisk. Vi er blevet en del af resten af verden, og vi har et smukt land midt i Europa med masser af naturlig skønhed. Det er desuden en kulturel perle med masser af gæstfrihed”, siger han.

Forestille dig, at vokse op i et diktatur, som er totalt isoleret fra resten af verden. Og efter 50 år kom revolutionerne i 1989 og Jerntæppets fald. Også her i Albanien begyndte befolkningen (især studenterne), at blive politisk aktive og protestere mod regeringen. Det resulterede i det første flerparti-valg I de tidlige ‘90’ere og sejren for Det Demokratiske Parti i 1992. Og så kom frihed, valg og åbne grænser. Det var ikke så nemt, som det måske lyder.

Så nu har systemet ændret sig, og landet er demokratisk. Det var helt anderledes i kommunisttiden. Det var vildt, hvad de gjorde for at holde folk i skak. Adam fortæller mig en historie om, hvad der skete for hans nabo. Han var ved bageren og brokkede sig over at brødet var tørt. Nogen i bageriet meldte ham til myndighederne og han blev dømt 10 år i fængsel – blot for at sige det.

ALBANIEN I DAG

Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet af Albanien, men det var afgjort mere moderne end, jeg havde troet. Tirana er en moderne by, med masser af butikker og restauranter. Vi passerede også en Kolonos restaurant (McDonald’s klonen). Men Adam fortalte mig, at de ikke er så populære – og der var da også kun én gæst derinde.

Bilerne er også større og bedre end forventet. Jeg bemærkede at der var mange Mercedes’er. Faktisk kalder Adam dem for ’Albaniens national-bil’. Det er lidt ironisk, at et af Europas fattigste lande har flere Mercedes’er end jeg havde set noget andet sted i verden. Adam fortalte mig, at det er fordi det var den eneste bil, der var stærk nok til at køre på de dårlige veje i landet.

På vores gåtur rundt i byen kunne vi også se, at arkitekturen er ret moderne. Man kan dog se både den russiske og kinesiske kommunistiske indflydelse i nogle af bygningerne.

Da vi er på vej til at krydse en bro, peger Adam på et af de sjoveste skilte, jeg har set i lang tid. Med små tændstik-mænd viser det, at hvis du tisser i floden vil du blive filmet og lagt på YouTube! 

Og så kommer vi til endnu en ikonisk bygning i Tirana – en stor pyramide, der var designet af diktatorens datter. Denne bygning blev brugt som mausoleum for ham, da han døde i 1985.

Adam fortæller mig, at korruption stadig er et problem i Albanien. Landets økonomi er dårlig, og det skyldes delvist forskellige skandaler med højtstående politikere i parlamentet.

JO MERE JEG REJSER

Jo mere jeg rejser, jo mere ved jeg. Jeg joker tit med at livet som nomade vil gøre mig til en bedre Trivial Persuit spiller. For eksempel ved jeg, hvor Mother Teresa er født. Det ved jeg fra mit besøg i Skopje i Nord Makedonien.

Så jeg blev lidt overrasket, da vi kom til et torv og Adam fortæller mig, at dette er Mother Teresa Square og at hun rent faktisk er albaner. Forklaringen er, at Skopje den gang var en del af Albanien, så ifølge Adam (og de fleste andre albanere) er Mother Teresa albaner.

Jeg tjekkede, hvad Wikipedia havde at sige om det. Her stod der, at hun blev født i Skopje, nu hovedstaden i Nord Makedonien, dengang en del af det ottomanske rige. Hendes var fra hvad der nu er Albanien og hendes mor fra det nuværende Kosovo. Ja, det kan være forvirrende med grænser og navne på lande, der ændrer sig.

 DEN GAMLE BASAR OG FISKEMARKEDET

Efter vi havde gået rundt i byen et par timer, kom vi til sidst til Den Gamle Basar og Fiskemarket. Det er et ret specielt område, da det er et af de eneste steder, hvor en del af de gamle bygninger stadig står. Under kommunisttiden ødelagde de alt gammelt og byggede nyt. Så trist at en stor del af landets historie på denne måde blev slettet.

Og det var dagens sidste stop med min nye albanske ven, Adam. Vi satte is ned og fik en skøn middag og et par glas vin. Jeg er så taknemmelig over, at Adam havde tid til at bruge tid sammen med mig og vis mig sin by. Han er sådan en flink fyr og en god repræsentant for sit land.

Jeg ville se ham igen den næste dag, og han havde fortalt mig, at han havde store planer for mig. Det kan du høre mere om i den næste episode.

Mit navn er Palle Bo – og jeg ska’ videre.

 

JEG VIL GERNE HØRE FRA DIG

Hvor er du og hvad laver du lige nu, mens du lytter til denne episode. Du kan enten sende mig en email på lytter@radiovagabond.dk eller udfylde formularen på Radiovagabond.dk. Eller sende en stemmebesked via WhatsApp. Mit nummer her er +45 40 105 105. Uanset hvad du gør, vil jeg meget gerne høre fra dig. Det er altid sjovt at høre, hvem der sidder ude på den anden side af højttaleren.

SPONSOR

Som altid tak til min sponsor, Hotels25.dk. Det er et sted, du altid kan finde de bedste priser på overnatning rundt omkring i verden.