#13 NÆSTE SKRIDT: Backstage på podcasten - Kan man sparke teknik og koncept op på et højere niveau?
Backstage på podcasten - Kan man sparke teknik og koncept op på et højere niveau?
I dag skal du møde Kim Kierkegaard. Kim er lydteknikker på podcasten NÆSTE SKRIDT og der ud over er han min ægtemand. Vi danner altså både par når vi arbejder med podcasten og når vi er sammen privat.
Det her er ikke en podcast-episode om ubetinget kærlighed. (Den kan vi tage en anden gang) til gengæld så er det en episode der rækker ud over det sædvanlige.
Kim og jeg inviterer dig med på en vindblæst og levende vandretur, hvor vi taler om teknikken bag podcasten, og hvilke udviklingsmuligheder der ligger i en podcast der beskæftiger sig med coachende samtaler og ledelse.
Kim er ubetinget min bedste sparringspartner, og som du nok vil opdage i løbet af denne episode, så har vi en dyb respekt for hinanden og hinandens arbejde. Dette gør, at vi kan tage en åben og ærlig snak om hvad der virker, og hvad vi skal holde op med at gøre i fremtiden.
Undervejs gambler vi også med det tekniske niveau i en podcast, så hvis du er nysgerrig på de lydtekniske overvejelser der ligger til grund for en podcast, så er der guld at hente i samtalen med Kim.
Kim udfordrer mig undervejs på selve konceptet for podcasten NÆSTE SKRIDT, og det er jeg jo ikke meget for at ændre på. Jeg kan se det virker, og jeg er virkelig glad for det jeg har skabt.
Undervejs bliver du også inddraget i hvor vores rejseplaner for vinterens vandretur går hen. Du hører også hvilke udfordringer store sten på stranden giver en podcast, og du får et indblik i hvem af os der er hunden, når vi går tur.
Du får også et indblik hvorfor Kim er inspireret af både Christian Fuhlendorff og Joe Rogan, og hvordan Dire Straits kan gøre denne podcast bedre i fremtiden.
Kim fortæller også hvordan man kan blive omsluttet, forkælet og berørt af lyden, og netop dét, at skabe DEN følelse, er stoltheden ved at være lydtekniker på en podcast.
Og så slutter jeg naturligvis af med at spørge Kim om hvad hans NÆSTE SKRIDT er, med hensyn til lydredigering. (... og det lyder allerede dyrt)
Kim er så fræk at spørge ind til mit NÆSTE SKRIDT også. Det bringer os i en uventet ny retning for denne podcast i fremtiden.
Spænd hjelmen - nu skal vi på vandretur på Langeland sammen med Kim Kierkegaard!
Hvis du er blevet nysgerrig på hvad VandreCoaching er, så kan du læse mere på www.vandrecoaching.dk
Lad os følges ad:
Din podcastværtinde er som altid, Kristine Karlshøj fra Karlshøj & Co
Lydtekniker: Kim Kierkegaard
Musik: Frederik Vedersø
Create your
podcast in
minutes
It is Free