20: Taknemmelighed, kreativitet & mindfulness - om bevidst at tage ansvar for sin historie og livsvilkår
I denne episode taler jeg med Puk Hyllested, ildsjæl, pårørende, mor og stifter af virksomheden
Lær med Hjertet, hvor hun kombinerer al sin viden og erfaring om mindfulness, taknemmelighed, flow og kreativitet i workshops og forløb der støtter andre kvinder i personling udvikling.
"Jeg har undervist børn, unge og voksne i 19 år. Jeg elsker at undervise! Men at være lærer kan også være et krævende job, og i 2016 var jeg ved at gå ned med stress (igen). Heldigvis faldt jeg over en uddannelse i mindfulness, som lød som det rigtige for mig. Det blev en livsforvandlende beslutning, og jeg valgte at tage hele den tredelte uddannelse til Life and Mindfulness Educator hos Akademiet for Mindfulness & Livsbevidsthed." (uddrag fra Puks hjemmeside)
Der skete et vendepunkt i Puks liv. Alt for længe havde hun været den der sørgede for alle andre. Pludselig blev hun ramt af, at hun midt i de gode intentioner om at være den perfekte og omsorgsfulde mor, kone, datter, veninde, kollega, etc. - havde glemt sig selv. Meditation og mindfulness blev hendes livsredning.
Vi taler om det at praktisere taknemmelighed og, hvad det kan gøre for ens mentale sundhed.
Om Puks opvækst med sin mor, der hele livet igennem har haft det psykisk svært, og hvilke konsekvenser det har haft for Puk. Vi taler om bevidst forældreskab. Om det at tage ansvar for sin historie, og det man ikke ønsker at give videre til sine egne børn. Vi taler om det at gå i pårørendegruppe, og om hvordan man passer bedst på sig selv.
Episoden er optaget i Lydens Hus i København. Musikken er komponeret af August Bager og produceret af vært Sophie Espe.
Find Puk her:
Hjemmeside: www.laermedhjertet.nu
Instagram: @pukhyllested
JEG ER OGSÅ PÅRØRENDE
Hjemmeside: www.sophieespe.com
Instagram: @sophie.espe
Create your
podcast in
minutes
It is Free