Vi har åbnet op for en virtuel brevkasse, som vi håber på, bliver et fast segment i vores virtuelle univers. Herudover er vi også i gang med at sætte alletiders bedste Real Madrid-mandskab, men vi stopper ikke med de nye tiltag der...
Således kan vi nu løfte sløret for "Nostalgiske Tilbageblik", hvor vi dykker ned i historien og kigger nærmere på alt fra en bestemt sæson, en bestemt kamp til måske endda en bestemt detalje, der for altid har forankret sig i vores bevidsthed.
Vi starter ud med 2006/07-sæsonen, der er bedst kendt for Real Madrids mange remontadas, en vanvidsafslutning på sæsonen, en brillant Guti, målkongen Ruud van Nistelrooy og en overraskende frelser, der resulterede i det mest legendariske mesterskab til dato for Real Madrids vedkommende..... i hvert fald siden årtusindskiftet.
Herudover er der som altid quiz på programmet, hvor vi forsøger at ramme den sædvanlige bodegastemning, der forhåbentlig kan være med til at bringe et smil på jeres læber.
¡Halamadrid!
view more