Denne udgave af Børnebogcast handler om at læse højt for de mindste. Hvor tidligt starter man, hvor meget forstår de og hvad skal det hele gøre godt for? Rigtig meget, viser det sig!
Lisbet Vestergaard, specialkonsulent ved Københavns biblioteker, og Caroline Sehested, tidligere lektor og nu leder af afdeling Lær ved Helsingør bibliotekerne ved begge rigtig meget om børns tidlige læsning. Det får vi andre glæde af i denne udgave af Børnebogcast, der varer ca. en time.
Vi fokuserer på højtlæsning for de 0-3 årige, men kommer også omkring selve opdragelsen til at blive biblioteksbruger, lidt dialogisk læsning, vigtigheden af den fælles fortælling og rigtig mange andre interessante aspekter ved højtlæsning.
Og sandelig om ikke også de to damer helt spontant læser lidt op, af nogle af de gode bøger de har taget med som anbefalinger til dig. Så hyggeligt, vi ville ønske du havde været der!
Her finder du en litteraturliste.
Create your
podcast in
minutes
It is Free