Høj Kaliber Med Lasse Bjerrekær
Education:Self-Improvement
Nicolaj Buur Rasmussen | At Mestre Styrketræning - Faldgruber På Vejen Og Hvad Der Egentlig Virker
I denne episode snakker jeg med Nicolaj Buur Rasmussen, som har været en vigtig sparringspartner samt mentor for mig, hvad angår styrketræning. Nicolaj har stillet op i bodybuilding og endda trukket nogle prisværdige trofæer med hjem.
Når Nicolaj udtaler sig om styrketræning, så lytter jeg – så det burde du nok også, hvis du er optaget af at vedligeholde dit fysiske velvære.
Måske man tænker: ”Bodybuilding?! Lasse, jeg vil blot holde mig sund og rask”. Den tanke forstår jeg godt, men som jeg kommer ind på i episoden, så er det i bund og grund essensen af bodybuilding, som folk efterstræber, når de træner:
1) Forøgelse af muskelmasse og/eller styrke foruden;
2) Unødvendig forøgelse af fedt og/eller med samtidig tab af fedt
Vi snakker ikke om, hvilken proteinpulver der smager bedst (det kommer vi faktisk slet ikke ind på), men derimod, hvad vi ser som den rigtige indstilling til træning og hvilke redskaber der er mest virkningsfulde, dvs. hvordan du får mest ”bang for your buck”.
Jeg har for eksempel aldrig brugt mindre tid på træning end jeg gør nu, men min fysik og performance har aldrig været bedre.
Nicolaj italesætter selv hans egne fejl på vejen, b.la. at træne for ofte og at være drevet af en unødvendig ”sacrifice to win” mentalitet, hvor andre fronter på livet skal ”lide” for at man gør det ”rigtigt”.
Denne episode handler primært om Nicolajs rejse imod at blive en helstøbt karakter med mere mestring over træning end han hidtil har haft samtidig med at være forpligtet til studie, familie og kæreste.
Vi kommer til at lave en serie af episoder, hvor vi tager jer igennem, hvad man skal gøre for at mestre styrketræning.
Og det er altså uden at skulle lave en radikal karakteromvæltning, men mere at forstå, hvordan man bedst muligt bruger sin tid i træningscenteret.
Create your
podcast in
minutes
It is Free