KOSMOS er et lydtema, hvor fokus er på nærvær med dit indre liv og suspension af dit EGO.
***************************************************************************************
Mange - alt for mange - moderne mennesker har ikke nogen klar fornemmelse for deres indre psykiske liv. De tror, at hvad der indenfor, er et afledt produkt af alt det, der er udenfor. Derfor er gennemsnitsmennesket også besat af at få styr på alt i den ydre verden, herunder job, karriere, familie, skole, uddannelse, økonomi, tryghed, stabilitet, fremtid, parforhold osv.
***************************************************************************************
Det er rigtig sundt at dele sin psyke (eller person) op i to modsatrettede størrelser, der skal samarbejde og aldrig bliver enige.
1: Man har et bevidst EGO, som kan tænke fornuftigt og rationelt.
2: Man har en aktiv underbevidsthed, der er irrationel, men intuitiv og helhedsfornemmende.
EGOET kan tænke på tre ting ad gangen, mens INTUITIONEN kan fornemme alting på én gang.
Når vores to psykiske instanser, EGOET og INTUITIONEN, kan samarbejde og udveksle informationer, erfaringer og erkendelser, så er mennesket uhyggeligt stærkt. Når mennesket ikke kan dette, så er det skrøbeligt, svagt og sårbart - altid besat af kontrol og tankevirksomhed.
***************************************************************************************
EGOet har altid brug for INTUITIONEN og helhedsfornemmelsen, som en hund altid har brug for sin ejer. Et menneske uden sund INTUITION og helhedsfornemmelse farer oftest vild og er dømt til en tilværelse uden ægte frihed, selvstændighed og dybere orientering.
Meditation handler om bevidsthedsskiftet fra det snævre EGO til den åbne inutitive helhedspsyke. Mediation handler altså IKKE om at få noget. Meditation handler om at være det man er - fornemme det indre liv, man også er.
Dit EGO må aldrig styre dit liv, for det kan slet ikke. Det er derfor meget vigtigt, at dit EGO ofte får modspil i form af underbevidsthedens stilhed, refleksion og følsomme eftertænksomhed.
På denne måde er du sikret et frugtbart og dynamisk samarbejde mellem den ydre verden og dit indre liv.
***************************************************************************************
Brug en halv til en hel time på dig selv med KOSMOS, og oplev hvordan din snævre bevidsthed og åbne underbevidsthed kan indgå i et intimt samarbejde, der giver dig den styrke og meningsfuldhed, du søger efter.
God fornøjelse (og husk hovedtelefoner).
Create your
podcast in
minutes
It is Free